Kaffe og cykling

Kaffe og cykling går hånd i hånd.

Kaffe og cykling har ligesiden tidernes morgen gået hånd i hånd, eller sådan føles det i hvert fald.

Nu til dags får mange professionelle ryttere kaffemaskiner sponsoreret, fx den danske rytter Kasper Asgreen (@K_Asgreen instragram), der fik en lækker kaffemaskine af rocket espresso, og man kan da ikke andet end at føle sig en lille smule misundelig.
Der er også hele hold der bliver sponseret, såsom Trek Segafredo. De får leveret lækker kaffe- og kaffemaskiner af Trek i den højeste kvalitet! Nej, det lyder ikke helt rigtigt, jeg tror ikke at Segafredo laver cykler, men man ved jo aldrig.

Men det er ikke kun de profesionelle der nyder cykling og kaffe. Det er også stort indenfor amatør cykling. Her er det nærmest tradition, at få sig en kop kaffe på en hygge tur, og måske en lille kage.
Siden kaffe både smager dejligt, og er en del sundere end øl, synes jeg, at det er en tradition der er værd at holde fast i, men jeg vil ikke benægte, at et beruset cykelhold ville se en smule sjovt ud.

Nu for at gå lidt i det videnskabelige, så er en kop kaffe før træning faktisk godt for dig!
Det er bevist, at hvis du drikker en kop kaffe før du træner, har det en positiv effekt. Det er med til at dine muskler bliver mindre trætte, du kan yde mere og endda forbrænde mere fedt! Dette er pga. koffeinen i kaffen. Koffein bliver optaget hurtigt i blodet og har, en effekt der kan holde i 3-4 timer. Her er de ting kaffen gør godt for din træning.
Koffeinen påvirker din hjerne på forskellige nerve punkter, der kan få dig til at fokusere bedre og føle dig mindre træt. Det får din hjerne til at afgive adrenalin der aktivere din “fight or flight” respons, hvilket kan øge din effekt. Men den vigtigste af alle, den øger din fedtforbrænding og sparer derfor på kulhydraterne i dine muskler, hvilket gør at du kan presse dig selv lidt længere.
Så næste gang konen siger, at du ikke skal drikke alt den kaffe, så bare sig at det er godt for fedtforbrændingen, det kan endda være, at hun tager en kop med dig.

For at Konkludere

Kaffe er en gammel tradition i cykling og forbliver det nok de næste mange mange år, så lad os holde liv i den. Vi har også fundet ud af at kaffe er sundt, så drik så meget som du kan! Til en hvis grænse selvfølgelig. Og hvis du cykler og ikke er begyndt at drikke kaffe endnu, så kan du stadig nå det.